Metal Storm logo
Angantyr - Ulykke lyrics



Tracks



01. Ulykke Er Dit Navn

Hemmelig fryd du høster
Over anden mands mismod
Fjende eller frænde betyder intet
Når illdåds ild ulmer

Asken gemmer gløder
Voksende til valbrand
Ventende bag skygger
Du frænde til døden
Med bælgen blæser

Når sindet ej er stærkt
Gøres gerning ej af godhed
Alene ved fortræd
Kommer glæde og nøje

Ulykke er dit navn
Og til Hel dit folk fører
Med lange løgne
Jordlægges land og rige

Rigdoms rygter vidt du varsler
Fyrig frænde færdes frygtløs
Mod døden i dybet

Trofast træder
Høvdings hirdmænd
I fylking

Bestemt du har
Allerede enden
Forledt og blindt lokket
Heldet tros at ville vare
For evigt fordømt
Vil alle være

02. Visdoms Virke

For eget liv gør du bedst at leve
I egen stand sidde stolt
For der egne love at lære

Stærk er ene mand sikker
Når viddet holdes rent
Og egne mål mødes

Fortvivl ej for egen fremtid
Gerninger gode glemmes ofte
Medens mands misvirke
Vanetro vender tilbage

Tro ej din hensigt ædel
Dåden følt af urent hjerte
Manes af mistro
Med modvilje mødes

Sande vil skinsyge sind
Se vil skadesynte
At verdens pris ej behøves
Og selvets styrke ej berøves
Den som af visdom virker
Og af sin dåd er stolt

03. Krageben

For fødderne af hængte mænd
Han sidder med luset liv i laser
Lytter til de dødes hvisken

Alle ham flyr som farlig pest,
hvad han end rører, vanheld han volder.
I hans spor går sygdom og sot.
Hvor han vandrer, visner alt.

Uhørte råd med mineløs maske mælet
Hører han de hvileløses rustne røster
Lavmælt langtrukkent lyder

De tabte ord som tunger aldrig talte
Fra stemmerne som reb og stok kvalte
Den dyrebare pris, om hel at være vis
Mod ensomhed og afsky, bestandig bør betales

I råddent dynd dryppet
Med næb og kløer dyppet
Kødet fra lemmer løsrevet
Minde om liv uden lov levet

Krageben på offerklæde kastes
For dødefærd at føre
Krageblod for offersyn ofres
For løgnens lig med rette at se

04. Træl Af Tomme Ord

Blodet fra uskyldige mænd farver mine hænder
Lang tid det tog ej at ende deres liv

Tryglende om nåde, siddende på knæ
Efter deres iver og kamplyst jeg overvandt med våben

Selv i beder om evigt liv
Jeres ønske jeg opfylder blot

Hovedet delt i to med øksens skarpe blad
I præstefedt smurt ind for hurtig død at bringe

Selv i beder om evigt liv
Jeres ønske jeg opfylder blot

To gange tænker jeg aldrig
Men fra hjertet hastigt handler
Min vej blev for mig lagt
For længe siden af varsomme valgs voldsomme virke

En efter en jeg så dem mod lyset sig vende
Af løse løfter lade sig binde til træl af tomme ord

Blinde brødre bag fromme smil
Vil vansinds vej vælge hver eneste gang

Lig de ligger for mine fødder
Ved dette standser jeg ej
Kraftfulde klager fra bjerges rødder
Vender verden ved jeg

Forbryder blev jeg kaldt under hånligt herredømme
Hyldes nu i al tid som skaber af stolte sagn

05. Falbudt Og Forrådt

Jaget af mange mægtige mænd
der troløs troskab har taget
For liv og levned at beholde når tiden
skifter magten fra mand til mand

En ussel orm de følger
Der ufortjent på tåbernes trone sidder
Magt før mod
Frie sind må fældes for tyranni at tage
Så frygt for frænders forfald forleder
En ussel orm du følger
Der ufortjent på tåbernes trone sidder
Hvornår blev mænds ære af hvidekrist fordærvet
Og på vrangen vendt?

Ej for folk og frænder skal gerning nu gøres
Men for egen magt og vinding
Bag rænker af utrolig guddom

Ser du dig selv stor når stolt du træder over
Ligene af brødre og landsmænd

Alt som dig formede af fortids foragt
Alle der i megen modgang ved din side stod
I vejen for dit svig nu står

Falbudt og forrådt da modstand mødtes
Frænders bånd forkastet da brodermord blev budt
Æreløs og ærgerrig, sindet du solgte da sølvet du så

Blodig, lovløs, forslået
Flygtet fra forræder
Listige planer lægges
Dagen skal komme

06. På Sin Moders Grav

Bag stammer skjult under skovens krone
Forhøjning af jord gemmer på umærket grav

Et nyfødt barn sultent græder
Læber blå, kulden er kommet
Fjerne ører i aftendisen hulkene hører
Gråbens gule øjne ser menneskebarnet uden moder

Mangel af mad fik fattig families fader
At lægge den lille på nygravet grav

Et nyfødt barn sultent græder
Læber blå, kulden er kommet
Fjerne ører i aftendisen hulkene hører
Tågens tæppe trækker sig tæt

I anstrengt armod, moder til to
Forsøgte sine børn at forsørge
Fra fattigdommens fjendskab flygtet
Det tredje hende i døden drog

Ladt alene tilbage på sin moders grav
Drengebarnets spæde røst i kulden forsvinder bort

Flokken af natdyr, forhøjningen sig nærmer
Bidske blikkes bjæffen varsler voldsom valfærd

Flammer over flokdyr flyver
Barske brøl barnet beskytter
Med mørket i ryggen og med brændende bryst
En skare af skygger
Skovsat søn fra sikker død stjæler

Forseglet er nu hans fremtid
Til tidens tåger at tjene

07. Råddenskab I Sortenmuld

Ben og brusk og tænder i sortenmuld forgår
Sten og Aske, skind og træ, alt vil det med tiden forsvinde
Fra verdens vidder. Være for evig bortglemt
Bag råddenskabens retning
Tror du om dig selv andet

Blodet for længst tømt ud af stormand og træl
Tarme strækket lange af bonde og kriger
Ofret er det samme, villigt eller ej

Til mosevand liv er viet
Tiden til tørv resterne forvandler

Under mørkets muld eller i mosens mudder
Fra dagen det druknes
For verden begraves
Lever det i mindet dit