Metal Storm logo
Angantyr - Svig lyrics



Tracks



01. En Fjendes Doed

Med stålets styrke slås du ned
Din tro fordærver ættens led
Med list og nidskab smeder du
Af løgnes lænker ære ej i hu

Tjener blind af troskab
Tjener du en løgner

Af styrke da du kom
Men svaghed her forlod
Bløder du ved min fod
Spildte du dit liv
Skyldte frænders tid kiv

Med stålsat sind jeg stålet trak
Endte skæbnen og dit blod jeg drak

En fjendes død søgte jeg med mod
En fjendes død smagte jeg i blod
En fjendes død vejen nu er lagt
En fjendes død hævnen nu er bragt

Et mord en hævn et offer
En død det er for jer
Ser i ej hvad bag dette lå
Forræderi fra egen fold

Svig skal alle vide
Bliver straffet med død
Ses ved nattetide
Mit hadets glød

02. Raukes Ran

Flugtens lethed undres
Ingen modstand mødte han
Til skjul af ukendte veje han haster

Om fuldendt dåd han vil berette
Nu er fjenders tro rystet
Og magtfuldt mandtal mindsket

Planen om en let belejring
I sind han lægger klar
Snarligt fjendens folk snares skal
Og fjernes skal forræderi fra folk

Fjernt føles flammer
Hjemstavn står i brand
Våbens vej han ser
Sindet ved hadets rand

Enden på et uventet angreb
Han i skovens skjul ser med sorgsind
Brændte frænders røg i hans øjne svier
Mens han søger efter liv

En hulken i ruiners røg varsler valflugt
Sigyn står ved stammen med stålet for bryst

For frændes hånd skal hun falde
Så tie hun kan om Raukes ran af tillid og troskab
I frænders forsvar han fandtes ej da angreb fandt sted
For skjulets sted han solgte for sølv
Af Arngrims sværd spiddet inden kvindemord kom fra hånd
På modsat side af stålet han nu sidder

Raukes ran mange mænd myrdede
Løfter om liv løber ud med blodets bane

03. Skyggespil

I horisonten brænder ilden højt mod himlen
Bag hende brændte lig begraves
På sin færd hun husker Arngrims ord
Mens blad og kvist mod hende slår

Ser du døden komme nærmere i natten
Vores tid er snart til ende hvis gerning ej gøres
Frænders vid overvindes med løgn hvis sandheds ord ej høres
I falskt ham velkommen vindes
Indefra må folkets råd rives og nidskab nedbringes

Ved egen hånd hun sine klæder rev itu for sindets syn at snyde
Sår hun i sig skar med klinge kold for overbevisning at yde

Tårefyldt afsked tages og lang rejse dages
Håbet i hende bor om igen sit barn at se
Et skyggespil derfor må drives

Ved skovbryn hun standser
En sidste tanke tænker
På frænder, fortid og tab
Beslutningen hun tager
sænker blikket og sin skæbne går i møde

04. Svig

Svig…
Bedraget begynder med modig mine
I fjendens fold skal føres spil for slette folk

Varsomme vagter selvgjort skade skuer
På halvnøgen kvindes krop i vågeflammers skær
Ved porten hun synker sammen i list
Ved endnu ej at dette vil ende med hendes svig

Bedraget begynder med modig mine
I fjendens fold skal føres spil for slette folk

Mange måner bruges på værdighed at vise
Så stilhed sejrer størst
Fjendes kådhed bringer trælleklædt til trone
Hun bydes at vise sin dyd og kendes igen af en kriger

Rigdom frem for ære han valgte
I Danermord han førte stål
Ryggen til ætten han vendte
I magt og nidskab han så sit mål

Flugtens færd fra folk i skoven om fangenskab hun fortæller
Beretningen skal bringe budskab og se begyndelsen på svig

Sidste led i slægten af kongeæt født
En trussel mod tronen eller en stærk alliance
Men troskab skal sættes på prøve
Så svigte hun skal sit folk

05. Ni Lange Nætter

Så du mod sky da fuglen fløj
Brød du da blikket bort fra båret byrde

Væk var vågne øjne væk var vantro
Fjende fanger fangst før farlig

Sandhed skues
Kamplyst kues
Fred fra fredløs flugt
Fanget af fjende

Ni lange nætter
Fra fangehul kaldes
Til underjords vætter
Tidens svig gjaldes

Så du mod sky da fuglen fløj
Brød du da blikket bort fra båret byrde

06. Arngrims Armod

Ældgamle ord Arngrims armod ytrer
Manes mod mørk måne
Skælver gennem skændet krop
Jern og ild kaldte blodet frem

Nætter ni på pinsler rige
Lænket fast under jord er dage slige
Fjernt fra sind er hævnens håb
Nattens væsner vidner Arngrims råb

Spor af skjulte skridt i skoven slettes
Bag flygtigt folk af fortid uret rettes
Saga og sagn at vide ved bålet sunget
Så usete frænders færden ej er svundet

Lænker løftet og af fangenskab flygtet
Hævnen har sig vokset i vildskab
Sorgen over sviende svig hamrer i hjertet
Nu er der ingenting tilbage at miste
Ingenting